Beskrivelse
På dette intensive grundforløb (diplomgivende kursus) vil du få inspiration og erfaring med det at arbejde bevidst med lyd på mange forskellige måder – især én til én – men også i gruppesammenhænge. Du vil både give og modtage forskellige former for lydbehandling med klanginstrumenter, gongs, chimes, vindklokker, raslere m.m., hvor du vil få masser af tips og inspiration med det at tilbyde forskellige former for lydbehandlinger, der arbejder dybt på flere planer.
“Godt i gang” forløbet om fredagen arbejder vi med alt det grundlæggende med brugen af klanginstrumenter.
– Hvordan du spiller på syngeskåle og klangskåle
– Lære om forskellige typer af køller og hvilke effekter det giver
– Hvilke lyde der skaber ro og afspændthed
– Hvilke lyde der berører særligt i hjerteområdet
– Hvilke lyde der giver energi, fokus og som virker vitaliserende
– Hvordan du kan udvælge den/de instrumenter der passer bedst til dig og det du ønsker at bruge det til
– Selvpraksis med brug af klanginstrumenter
– Hvordan du kan behandle andre med forskellige klanginstrumenter
– Intention, etik og forholdsregler
GRUNDFORLØBET “Integreret Lydbehandling”
Vil der især være fokus på Lyd i grupper og tre former for individuel lydbehandling:
Lydmassage :
Er særlig gavnlig hvis der er brug for en mental “timeout”, hvor man får mulighed for at dæmpe ydre indtryk, og bare hengive sig til en tilstand af ren væren. Ved denne form for lydbehandling bliver du indhyllet i lyde fra syngeskåle som både sættes fysisk på kroppen og ved siden af kroppen, og behandlingen veksler mellem lyd og stilhed.
Procesorienteret lydbehandling:
er særlig gavnlig hvis man befinder sig i en overgangsfase, hvor man har brug for hjælp til at finde dybere ind i sig selv og mærke hvilken vej man ønsker at gå i livet. Det kan også være gamle tankemønstre og følelsesmæssige blokeringer man ønsker at forvandle og slippe.
Korrigere ubalancer ved brug af lyd:
En mere konkret form for lydafbalancering, som er en kort og målrettet brug af syngeskåle, klokker, chimes, gongs m.m. til at genoprette fysiske, mentale eller følelsesmæssige ubalancer med. Denne form for lyd-°©‐korrigering er udviklet i samarbejde med behandler Karin Jensen fra Vejle, og du kan også gøre brug af lydene hjemme hos dig selv. Lydene kommer fra 5 albums i serien ”Sounds4balance”.(Er blevet godkendt i Kinesiologi foreningen i Danmark)
Brugen af lyd i gruppesammenhænge
Vi vil komme omkring hvordan vi kan gøre brug af lyd i grupper. Bla. forbindelse med bla. yoga undervisning. Der vil især være fokus på afspændingsdelen og den mest optimale måde at afrunde en yoga time. Jane vil invitere alle med på en afspænding med på en lydrejse med forskellige typer af lyde og klange – og hvor der er mulighed for at mærke hvilken effekt de forskellige typer af syngeskåle og andre klange/frekvenser har på krop og psyke.
Brugen af lyd til børn
Hvis du er forældre eller arbejder med børn, vil du få inspiration til at bruge klanginstrumenter til hjælpe det enkelte barn med at
1) mærke sin krop og finde ro og tryghed i kroppen
2)Lære barnet at give udtryk for ønsker og behov
3) Lære barnet at mærke sine egne grænser og respektere andres grænser
Overskrifter for weekenden:
- Give og modtage lydbehandlinger
- Brug af lyd i gruppesammenhænge bla i forbindelse med yoga afspænding
- Brug af klanginstrumenter til børn
- Lydterapeutisk forløb fra A til Z
- Få redskaber til at forløse ubalancer og dermed genskabe den oprindelige balance
- Træne intuition ved brug af lyd
- Intention, etik og forholdsregler
- Indre versus ydre autoritet
- skabe kontakt til din egen indre kerne
- Brugen af andre Ur‐instrumenter
- Hvordan vi afhjælper stresstilstande
- Komme et lag dybere som behandler
- Erfaring med: ”When everything changes, change everything”
- At finde hjem i sig selv – at finde ind til sin kerne og lære at stole på egen intuition
- Redskaber til ro, klarhed, vitalitet og intuition (genskabe og opretholde balance)
- Lyd og kraftfulde affirmationer
- Beskyttelse og renselse af rummet, instrumenter og af dig som behandler
- Lyd og vand
Forudsætninger for dette grundforløb er, at du har været på “Et godt i gang” kursus hos mig tidligere eller har erfaringer med brugen af klanginstrumenter
Om underviseren
Siden 1988 har jeg været på mange rejser – både indre og ydre. Især de mange ophold i klostre i Himalaya og i Sydøstasien har skabt grundlaget for hele den måde jeg er i verden på, og den måde jeg arbejder med musik, lyd og frekvenser .
I 1992 begyndte jeg at arbejde med syngeskåle og i 1997 etablerede jeg virksomheden Unisound
Sted:
“livets Hus” på Djursland
Kalkværksvej 8, Rosmus, 8444 Balle
Du kan læse mere om stedet og der er mulighed for at bestille overnatning her
Andre Overnatningsmuligheder se mere på linket her
Betaling:
Tilmelding er først gældende når beløbet 4.575,- er betalt på webshoppen. (inklusiv te, kaffe, frugt m.m.)
(Bemærk at hele beløbet hæves først ca. 12. september) (betal venligst med Kort) hvis det er bankoverførsel er det ikke muligt
Afmelding af bestilt kursus:
Ved afmelding fra et kursus senest 4 uger før kursusstart betales et administrationsgebyr på kr. 1.000,-
Ved afmelding fra et kursus inden for de sidste 4 uger inden kursus start, tilbagebetales depositum ikke, og det kan
heller ikke overflyttes til andre kurser. Resten af det indbetalte kan overflyttes eller tilbagebetales minus et administrationsgebyr på kr. 1.000,-
Afbrydes et påbegyndt kursus, forfalder hele beløbet til betaling, og indbetalt kursus afgift tilbage betales ikke
Aflyser vi et kursus refunderer vi din indbetalig til en, af dig, oplyst konto.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Jane Winther på mail: jw@unisound.dk eller på telefon 24454550