Spille på en syngeskål

Hvordan spiller man på syngeskåle

Man kan grundlæggende spille på en syngeskål på to måder. Den ene måde er ved at holde syngeskåle i venstre hånd (hvis du er venstrehåndet er det højre hånd) og anslå den blidt på ydresiden foroven på skålen med en træ- eller filtkølle.

En ren træ kølle vil give en meget høj tone. Med en lille syngeskål er en trækølle fin, men en mellem eller stor syngeskål vil ofte lyde lidt skinger. En træ kølle med ruskind eller læder vil give en blødere lyd. Hvis det er en større syngeskål, kan man bruge en filtkølle, som man slår med på siden af syngeskålen. Det fremhæver den dybe lyd i skålen.

Ganske kort kan man sige at anslår man en syngeskål med en trækølle frembringes der en høj og meget klar tone. Anslås skålen med en trækølle med ruskind, er tone mere blød og en oktav under. Bruger man en filtkølle til at anslå på siden af syngeskålen, frembringes en dyb og blød tone.

Den anden måde er at køre rundt med en træ kølle på ydresiden af syngeskålen. Denne lyd har ingen rytme, men opleves mere som én lang og uendelig tone. Vil anbefale at træ køllen er betrukket med ruskind eller læder, da træ mod metal giver en lidt ”skurende” og ”skærende” fornemmelse.

Du kan frembringe lyd ved at holde syngeskålen i din venstre hånd (for venstrehåndede er det højre hånd) Tag køllen mellem fingrene på samme måde som når du holder på en blyant. Hold den i en lodret position og kør den rundt på ydresiden af syngeskålen (med uret) på kanten for oven. Det skal være et fast greb, og der skal være modstand mellem syngeskålen og trækøllen.

Når der bliver frembragt lyd er det vigtigt at sætte tempoet ned, så der ikke opstår en ubehagelig og skinger lyd. Du fortsætte så længe du ønsker det – i et stille og roligt tempo og bare lade den ringe ud når du fjerner trækøllen fra syngeskålen.

Lige meget hvilken af de to måder du bruger til at frembringe lyd med, er det vigtigt at du holder syngeskålen på en måde så du ikke berører siderne med fingrene. Hvis man kommer til at røre det mindste på siderne, vil lyden hurtigt stoppe.

Du kan lytte til forskellige syngeskåle og klangskåle på webshoppen HER

Translate »